Secure Hotel Booking: online reservation system

Blog

contentmap_module

0
0
0
s2sdefault

Ræk ud, og hjælpen vil komme. Det har været min erfaring gennem et kvert århundrede i Thailand / Asien. Senest sidst i januar, da jeg brækkede armen ved et cykelstyrt.

0
0
0
s2sdefault

Da jeg begyndte at komme i Soi Post Office først i 90erne, stødte jeg meget hurtigt på en kvinde, hun var vel først i 30erne. Fra kantstenen, midt oppe i gaden når man kom nede fra standen, havde hun som jeg husker det, placeret et klapsammenbord og et par stole. Det var hendes forretning. Hun solgte aviser.

Patt Soi Post office small bookshop

Kunderne kom til fods, eller stoppede op få sekunder, betalte og fik deres avis. Senere da jeg selv skulle have bragt den daglige avis til der hvor jeg nu boede den gang, husker ikke hvor det var, fandt jeg ud af at den lille biks ved kantstenen kun var toppen af isbjerget.

Hendes mand kørte hver morgen ud med flere hundrede aviser til "abonnenter".

!0 til 15 år senere havde de tjent penge nok til at droppe bordet og de to stole. Da et lokale blev ledigt ved deres kantstensplads, rykkede de ind og åbnede egen boghandel. Jeg beundrede den gang den lille aviskone, uden egentlig at vide mere end hvad jeg så, et par som i det mindste ud ad til passede deres, og levede et normalt thailiv midt i alt det "alternative" i en af de hurtige gader i den gamle del af Pattaya, du ved ved stranden og Beach Road.

Alle de minder blev vagt til live igen, da jeg først i april var et smut nede i gaden. Den omtalte boghandel var der stadig, og jeg tog et par billeder. Og der sad faktisk en kvinde udenfor. Kiggede lidt på hende, hun virkede yngre. Måske en datter, måske en kvinde som har overtaget biksen.

Men det var hyggeligt og livsbekræftigende at se, at det som begyndte som et bord og to stole ved en kantsten, og som udviklede sig, stadig levede.

Gode minder er ikke det værste jeg har.

0
0
0
s2sdefault

CCTV kameraer har endnu en gang vist sig nyttige. Indenfor de sidste par uger var tre turister blevet frarøvet værdifulde genstande, og det viste sig hver gang at de var de samme to ladyboys, som gennemførte forbrydelserne.

Det seneste af de tre røverier fandt sted den 28. januar på omkring 3:30. En ung russisk mand, 22 år, gik langs med stranden i Jomtien syd for Pattaya, da to ladyboys nærmede sig og formåede at snuppe russerens guldkæde, som vurderes til have en værdi af hvad der svarer til 37.000 kr.

CCTV-optagelser viste, at det var de samme mistænkte hver gang. Og at det var den samme motorcykel, der blev brugt til flugten. Politiet brugte nummerpladen til i sidste ende at opspore tyvene, skriver PattayaOne.

Tyvekosterne er solgt for længst til professionelle hælere.

Guld røverier er blevet mere og mere almindelige i Pattaya, og politiet opfordrer igen og igen turister til at være ekstra forsigtige, når går de bevæger sig rundt, samtidigt med at de udstiller deres guld i og omkring Pattaya.

0
0
0
s2sdefault

Én enkelt måned i Jomtien, og det var tid for en ny klipning. Den første i Jomtien fik jeg jo i Soi 5, 25 meter fra Beach Road, det var der en hårtørrer pludselig befandt sig oppe i mit ene bukseben. Indrømmet. Jeg tænkte på at tage der ned igen. Ejeren og personalet var både søde og underholdende. Men nej. Min plan har hele tiden været at prøve en ny frisør, i de godt fem måneder jeg er her i denne nomadevinter.

0
0
0
s2sdefault

To turister døde tidligt mandag morgen da deres MC ramte en højspændingsmast i Rawai.

0
0
0
s2sdefault

Rejseforsikring: Hvis du er på vej til Thailand / Asien er der ingen vej uden om, hvis du vil undgå risikoen alvorlige konsekvenser for dig selv, og ikke mindst din egen og din families økonomi mange år frem i tiden.

0
0
0
s2sdefault

Politiet har på kun seks dage i den thailandske nytårsferie beslaglagt 4.208 køretøjer fra spritbilister.

0
0
0
s2sdefault

Om at rejse ind i Thailand, over landegrænser, eller med fly: Vi kan alle slippe godt fra det. èn gang, tyve gange, i fem eller ti år. Men en vakker dag klapper fælden.

0
0
0
s2sdefault

Sopheap blev solgt som sexslave, men har fået hjælp gennem organisationen Daughters of Cambodia. Luthersk Mission støtter organisationen med penge og arbejdskraft.

Min kusines veninde solgte mig.

Hun havde spurgt mig, om jeg kunne passe hendes baby et par dage, mens hun besøgte en af sine søskende. Hun snød mig imidlertid, for hun havde ikke inviteret mig til at komme til sit hjem, men til et bordel.

Hun fik penge fra bordelejeren og efterlod mig der. Hun sagde, at hun ville komme og hente mig igen, men hun kom aldrig. Hun er senere død af aids.

Jeg havde ingen steder at tage hen

I begyndelsen ønskede jeg bare at komme væk. Men jeg indså snart, at jeg ikke havde nogen steder at tage hen, så jeg blev.

Jeg ønskede at tage hjem, men jeg skammede mig for meget til at kunne møde min familie.

Jeg fik ingen penge ud af at arbejde som prostitueret, for alfonsen tog alt, hvad jeg fik fra kunderne.

I den første tid tog de sig godt af mig og tvang mig ikke til at have sex med kunderne.

De gav mig nogle indsprøjtninger, som de sagde, ville gøre mig smuk. Jeg ved ikke, hvad det var, men det gjorde mig glad.

Efter en måned tvang de mig til at have sex. Først sagde de det stille og roligt og lokkede mig med, at jeg kunne tjene penge ved det.

Jeg nægtede, og så slog de mig med et bælte, indtil jeg sagde ja til at gøre det.

Måtte ikke sige nej til at have sex

Kunderne slog mig også, og jeg blev klar over, at jeg ikke kunne slippe ud af det.

Jeg fik aldrig lov til at sige nej til kunder – heller ikke, hvis jeg var syg.

Nogle kunder slog mig med deres gevær, hvis jeg nægtede, eller hvis jeg bad dem om at bruge kondom, fordi jeg var bange for at blive smittet med sygdommen hiv, som nogen havde fortalt mig om. De truede med at slå mig ihjel.

Det endte med, at jeg blev smittet med hiv, og det gjorde mig endnu mere bange. Bange for at dø.

Jeg havde ikke noget håb og intet selvværd. Jeg ønskede ikke at leve. Et par gange forsøgte jeg at købe sovepiller for at begå selvmord. Men apotekeren ville kun sælge to piller ad gangen.

Jeg havde hele tiden feber, og hver nat havde jeg mareridt og kunne ikke sove.

Kristen organisation gav mig respekten for mig selv tilbage

Men så fandt jeg Daughters of Cambodia. De gav mig et job og hjalp mig med at få behandling, når jeg blev syg.

De gav mig råd og vejledning, og mine tanker og følelser begyndte at ændre sig. Før følte jeg mig som ingenting, men nu ved jeg, at jeg har værdi.

Hos Daughters tvinger de mig ikke til at lave noget, som jeg ikke er i stand til. De er tålmodige, selv om jeg kun kan sy meget enkle ting, og selv om jeg ikke lærer ret hurtigt.

Nu behøver jeg ikke længere sovepiller for at kunne sove, og jeg har sjældent mareridt.

Jeg er stadig meget bange for at dø, men når jeg mærker frygten, beder jeg til Gud, og så bliver min angst mindre.

Læs hele artiklen hos Luthersk Mission

Denne hjemmeside bruger  HTTP Cookies