Om at være medlem af en Facebook gruppe: Jeg læste en gang,at det er som at være gæst midt i en bryllupsfest. Så længe værten synes at du overholder de regler der er sat op, lige så længe er du velkommen.
EcoLodge i Bukit Lawang. Et af de nye steder jeg skulle se og opleve, da jeg vente tilbage til området efter en pause på cirka 15 år. Jeg skriver flere blog om EcoLodge senere, men her får du et indtryk af den fred og ro, og menneskelighed der her hersker på stedet.
Store hænder og fødder. Og en lidt usædvanlig højde. Og stemmen, som godt kan minde dig om taxachaufføren som (måske) snød dig forleden. Og måske en evig pillen ved eget hår. Måske. Men bortset fra de nævnte detaljer, kan det være svært at se forskel på rigtige thailandske kvinder, og så de "kvinder", oftest med håndtag, hvis det da ikke er fjernet, som sådan cirka tre gange per aften giver et show, som alt efter dit temperament og eventuelle fordomme, vil få dig til at krumme tæer, blive angrebet af gåsehus, og eller bryde ud i jubel.
Hvis man bosætter sig udenfor EU, eksempelvis i Thailand/ Asien, mens man stadig er forholdvis ung, risikerer man at skade sin kommende folkepension. Jeg ved ikke hvor mange der tænker over det, inden det er for sent.
Et af de skønneste og originale steder jeg har besøgt i Asien, ja i hele verden, er Bukit Lawang, fire til seks timers kørsel fra Sumatras største by Medan. Bukit Lawang, eller den del af byen som denne fotohistorie handler om, var oprindelig en gangsti langs med floden i Leuser Nationalparker. Og det var d e t. Undskyld, altså lige med undtagelse af orangutangerne, som var ved at blive trængt ud i intetheden, på grund af de mange palmeolieplantager som bredte sig på Sumatra. Hvis orangutangerne aldrig var kommet så tæt på udryddelse, havde vi ikke haft vidunderlige Bukit Lawang som et utrigt anderledes og befriende refugie, som det er i dag.
Bangkok Airways, lidt dyrere end lavprisselskaberne, åbner i de kommende uger to nye ruter fra Chiang Mai i det nordlige Thailand.
Der er flere måder at rejse til Indonesien på. Den lange stribe af øer er faktisk lige så lang som USA er bred, med mindst 3 tidszoner. Og de forskellige turistområder, hvis det er det man rejser efter, er meget forskellige. Fra Bali, over øerne mod øst over mod Australien, til øer som Batam og Bintang et par timer med færger fra Singapore, til en af verdens største øer, Sumatra, som det kan tage fire dage at køre igennem.
Endelig. Det sidste år, godt og vel, har for mig været lidt for viderekomne. Og nej, jeg er langt fra at være en nybegynder, men skader og sygdom har været fremtrædende, også siden jeg ankom til Medan i det nordlige Sumatra for fire måneder siden. Ikke mindst var det hårdt at cykling var og er et No No i Medan. Jer der har fulgt med i mine dagblogs de sidste to år, ved hvor meget cykling som motion betød for mig.
Jeg råder nu over et begrænset fotoudstyr, nemlig det kamera som sidder i min OPPO smart phone. Og det værelse jeg havde hos EcoLodge i Bukit Lawang i november måned 2018, var så stort, at jeg måtte klikke adskillige gange, inden jeg havde hele værelset med.
Jeg har altid elsket at gå lange ture, når jeg var på rejser rundt i verden. Ikke mindst i Asien. Så jeg blev ret chokeret, og ramt på min trivsel, da jeg opdagede hvor vanskeligt og ikke mindst farligt det var at gå rundt i Medan.
AirAsia åbner ny rute mellem Isaan og Pattaya. Det sker med første afgang den 21. december til en pris af 433 baht.
De cirka 40 bungalows hos EcoLodge i Bukit Lawang er langt fra noget at råbe hurra for, eller falde på røven over. Men helt ærlig, jeg var ved at gå på rumpen, da jeg den nærmest katedralske bygning, hvor man har reception, restaurant og køkken. Og måske er det en overdrilense at sammenligne bygningen med danske Jørn Utzons Opera i Sidney. Eller...?
Transport. Midt i oktober 2018 landede jeg i Medan, indonesiske Sumatras million. Der var mange usikkerheder om konsekvenserne af min beslutning om, at jeg ville tilbringe den kommende nomadevinter i Indonesien. Men ting glædede jeg mig til, og som ikke kunne gå galt. Nemlig mit brug af Asiens bedste taxiservice, Blue Bird Taxi, som jeg havde brugt med stor glæde, ikke mindst gennem de år jeg boede i hovedstaden Jakarta. Men... Ups... Der var sket ting og sager på taxifronten mens jeg havde været væk fra landet, ikke mindst i Medan.
Endelig. Elevatoren i komplekset jeg bor i ved Sortehave var stadig "ude af drift", så jeg slæbte min kuffert ned fra tredje sal, med min rygsæg på plads, trak kufferten ud til parkeringspladsen, og gav mig til at vente på den taxi, som en af mine gode bulgarske venner eller bekendte havde bestilt til mig. Hun gjorde det samme sidste år, og det gik godt, så hvorfor ikke?