0
0
0
s2sdefault

Den amerikanske farang Zachery Sullivan, havde indbrud i hans hus i Prachuap Khiri Khan hele ni gange. Efter den ottende gang installerede han CCTV i huset.

TH beerLeo

Og da han efter det niende indbrud tjekkede CCTV optagelserne i mandags, fik han sig en overraskelse eller ti.

En yngre mand åbnede amerikanerens køleskab, nabbede en øl, måske flere, og tog sig en lur på sofaen, inden han forsvandt med sine tyvekoster, skriver Thairath.

Zachery Sullivan tog optagelserne med til det lokale politi. Fem timer senere havde man anholdt en formodet gerningsmand, en gummiarbejder fra Laos kaldet Pek, 18.

Foreløbig er knægten blevet tiltalt for fem tyverier, og han har tilstået flere indbrud.

På listen af tyvekoster finder man blandt andet øl, mælk, riskoger, støvsuger, ventilator, el-kedel, briller og noget sengetøj. Kosterne har en anslået værdi af cirka 2200 kr.

Amerikaneren mener dog, at værdien af kosterne er langt højere, og når man regner skaderne på huset med, forlanger han omkring 20.000 kr i erstatning.

Denne hjemmeside bruger  HTTP Cookies