0
0
0
s2sdefault

De sidste to tre uger har jeg fået flere PBer på Facebook omkring hvordan jeg selv tackler mit liv som nomade, med godt seks måneder i Bulgarien, og resten af tiden i Thailand. Så hvorfor ikke dele mine oplevelser og info med så mange som mulige?

DK pengesedler

Og det gør jeg så. Husk nu, at det jeg skriver her, handler om mig, nomadelivet er på mange måder godt for mig, men det behøver ikke at være sådan for alle.

Hvorfor bor du i Bulgarien, og hvordan er det? De spørgsmål er jeg blevet stillet mange gange. Her kommer nogle svar:

Jeg rykkede til Bulgarien i foråret 2015, alene for at få mine tillæg til min folkepension. Jeg havde levet 8 år i Cambodja, og da US dollaren blev dyrere og dyrere, blev min hverdag i Sihanoukville strammere og strammere rent økonomisk. Der var stadig et stykke ned til at mit liv var ren overlevelse, men der var ikke ret meget plads til noget ekstraordinært, som udgifter til sygdom og indlæggelser.

En god ven tumlede lidt med de samme problemer, og det var via ham, at jeg opdagede, at en nomadetilværelse, hvor jeg flyttede indenfor EU, og så boede i Asien fire fem måneder hver vinter, ville sikre mig en rimelig økonomi. Og også tryghed omkring sygdom.

Læs også: Her kan HER KAN DANSKE FØRTIDSPENSIONISTER I ASIEN / FJERNØSTEN FÅ UDBETALT DERES TILLÆG Klik HER!

Det var den samme ven, som fortalte om Bulgarien som en god mulighed. Landet er det billigste sted at leve i Europa. Men der kan nemt være andre steder, hvor man kan gennemføre en tilsvarende nomadetilværelse. Rumænien, Tjekkiet, Kroatia, og flere andre. Jeg var på en tre ugers arbejdsferie i Bulgarien aller først i 80erne, og havde nogle utroligt gode uger der. Så jeg var tryg ved det tidligere medlem af østblokken.

Det her er altså ikke et forsøg på at markedsføre landet Bulgarien. Mere nogle bud om, hvordan du stadig kan fastholde forbindelse til det Thailand / Asien som du holder af, og som du af mange grunde ikke vil undvære.

Den gang i foråret 2015 havde jeg ikke nemID, så mine kontakter til de danske myndighed foregik via emails, og via Skype. Udbetaling Danmark / International Pension var utroligt hjælpsomme. Jeg kan ikke rose dem nok, selv om mange er uenige. Jeg mener at jeg landede omkring den 20. juni. Og så snart det var muligt, fik jeg mine tillæg. Jeg kan simpelthen ikke huske detaljerne, ud over det faktum, at jeg fik de tillæg så snart det var lovligt muligt.

Noget af det som var nødvendigt for at det kunne ske, var at jeg fik en bolig, og en fast adresse. Og en bankkonto. Lejligheden fandt jeg den første dag, skrev under på en kontrakt, og flyttede ind næsten morgen. Samme dag fik jeg bankkonto. Det tog vel 20 minutter alt i alt. Alt det som stod på Internettet om, hvor besværligt det var, passede ikke. Tingene udvikler sig jo løbende, mit bud er at 80% af det info som du finder om Bulgarien, er forkert.

BG lejlighed1

Jeg lejligheden jeg lejede, var på en seks måneders kontrakt. På Internettet havde jeg læst at man skulle leje for en 12 måneds periode første gang. Vås. Min husvært, en smuk bulgarsk kvinde midt i 30erne, bad om seks måneder. Det viste sig at være godt for mig. Huslejen var 260 Euros per måned. ( ca. 10.200 bath med de nuværende kurser). Det var en god lejlighed, men jeg skulle jo betale husleje både i Bulgarien, og i Asien, og jeg var der.

BG lejlighed2

Ret hurtigt begyndte jeg at lede efter en billigere lejlighed, når min kontrakt udløb, det ville ske i december 2015. Hvis jeg havde valgt at leve normalt i Bulgarien, kunne jeg nemt have betalt de 260 Euros ( 1935 kr. med de nuværende kurser). Men det havde aldrig været planen.

Som dagene gik, blev jeg bekræftet i, hvor billigt der var i Bulgarien. Når en dansk arbejder tjener 10.000 kr. tjener en ditto bulgarsk arbejder tjene ca. 785 kr. Ja du læser rigtigt. Og det smitter jo af på de lokale priser.

Da jeg i foråret 2015 fortalte nogle af mine venner i Sihanoukville i Cambodja, at jeg kunne løse mine økonomiske problemer ved at flytte til Bulgarien, tilbød tre af dem at lægge penge ud, så jeg kunne komme af sted.

De penge blev betalt tilbage, helt som planlagt. En amerikansk kammerat havde lånt mig 1.000 dollars. Den tilbagebetaling blev delt i to. Men ellers blev lånene betalt tilbage flere måneder før tiden.

Jeg ville også have ordnet mine tænder. Det var en større omgang, men det kostede det halve af hvad jeg var blevet tilbudt i Cambodja. Jeg blev færdig hos tandlægen midt i et snevejr omkring den 15. januar 2016. Af sted gik det tilbage til Sihanoukville.

Læs lige de sidste 10 15 linjer én gang til. Fra et liv som var tæt på ren overlevelse i Cambodja, uden tillæg til folkepensionen (jeg er på brøkdelspension - får kun 29/40 dele, havde jeg i løbet af de første seks syv måneder betalt mine lån til kammeraterne i Cambodja tilbage. Fået lavet mine tænder. Købt et stort kombineret køleskab/ fryser. Og købt en returbillet til Cambodja.

Jeg tænkte på det som et mirakel. Og det gør jeg vel stadigvæk.

Her skal det lige med, at jeg fandt en billigere lejlighed, og flyttede da kontrakten var udløbet efter seks måneder. Den nye er cirka 40% billigere. You get what you pay for. Sådan var det også her. Jeg betaler cirka 6.500 bath ( 1230 kr), for en 2 værelses lejlighed, møbleret og med et "turist køleskab", der er ca. 40 m2, altan, elevator (bruger den kun til tunge ting), 3 svømmepøler, reception, CCTV, og døgnvagt. I sommerperioden bruger jeg ca. 200 kr. i strøm og vand.

Jeg vil skrive mere om min nomadetilværelse senere, men lad mig opsummere her:

Jeg flyttede indenfor EU af økonomiske grunde. Operationen lykkedes. Og patienten overlevede.

Min økonomi er den bedste den har været i mange år. Jeg giver dig lige et eksempel: Når jeg er i Bulgarien, kan jeg hvis jeg vil, købe en returbillet til Bangkok hver anden måned. Og når jeg er i Thailand, ja så er der folk som mener, at jeg blot lige overlever. Sådan oplever jeg det ikke selv. Og husk at jeg er på brøkdelspension, fordi jeg har boet cirka det halve af mit voksenliv udenfor Danmark.

Mit budget i Thailand er omkring de 30.000 bath per måned, inkl. alt. Nu er jeg jo ikke en værtshusløve. Jeg rører normalt ikke øl før kl 18.00. Og jeg kan slet ikke finde ud af at sidde på værtshus flere timer ad gangen. Og jeg laver normalt 96% af min mad selv. Jeg cykler rundt. Eller går.

Kvinder er vel dyreste jeg kunne kaste mig ud i i Thailand. jeg mangler ikke noget på det område, men råd til ansat kæreste eller kone med fast månedløn er der ikke penge til. det lever og overlever jeg med.

Denne hjemmeside bruger  HTTP Cookies