0
0
0
s2sdefault

Dagen efter ankomsten til fantastiske Jomtien, handlede jeg rugbrød, rullepølse, leverpostej, syltede rødbeder og agurkesalat i Beach Road Soi 5.

TH Jyden6

Det er Uffe og hans kone (undskyld- jeg har ikke navnet) som står bag et udvalg af danske delikatesser og rugbrød. Og det benyttede jeg mig som allerede skrevet, af den første eller anden dag jeg var tilbage i byen efter 10 års pause.

Leverpostejen er god, mere en god, fast og blød på samme tid, og den smulrer ikke på vej op til munden.

Inden du begynder at tænke på, hvordan du får skåret Jydens rullepølse i skiver, kommer der her lidt "Breaking news". Rullepølsen kan fåes i skiver, jeg tror der er 10 skiver i en pakke. Du kan også bestille et stykke, og selv skære i den tykkelse som nu passer dig bedst.

TH Jyden4

Jyden rugbrød er god. Og er skiveskåret. De enkelte skiver er faste, uden at gå i mindre stykker i spiseprocessen. Jeg vil dog godt have rugbrød med masser af kerne.

Så da jeg som en tilfreds kunde vendte tilbage til Jyden i Soi 5, købte jeg tre pakker rullepølse og en stor bakke leverpostej. Rugbrød har jeg så valgt at købe en andet sted. Men det kan jo nemt være, at du netop foretrækker rugbrød med få kerne. Sådan er der så meget.

Jyden kan også tilbyde sylte, hamburgryg, medisterpølse, og meget mere.

Velbekomme.

 

Denne hjemmeside bruger  HTTP Cookies