0
0
0
s2sdefault

Endelig. Elevatoren i komplekset jeg bor i ved Sortehave var stadig "ude af drift", så jeg slæbte min kuffert ned fra tredje sal, med min rygsæg på plads, trak kufferten ud til parkeringspladsen, og gav mig til at vente på den taxi, som en af mine gode bulgarske venner eller bekendte havde bestilt til mig. Hun gjorde det samme sidste år, og det gik godt, så hvorfor ikke?

 Og så var det tid for dagens første overraskelse. Taxi var så meget sagt. Faktisk var det en engelsk bekendts russiske kone, som havde insisteret på at hun ville køre mig til busterminalen inde i Burgas. En tur på cirka 10 km. På bagsædet sad kvinden, som havde arrangeret det hele, sammen med en russisk fyr på hendes egen alder, midt eller sidst i 40erne.

IMG 20181016 102848 2

15 minutter senere var vi fremme ved den relativt nye busterminal i Burgas. Min arm driller stadig, så se fø li havde jeg folk til at bære min rygsæk og trække min 23 kg tunge kuffert. (i øvrigt verdens smukkeste af slags - altså efter min mening). Jeg kører jo to Facebook grupper, og udover kinesere er det meget ofte russere og de som ligner, der får en over snuden. Og jeg fatter ikke en disse. Når jeg er i Bulgarien, er jeg nærmest omringet af russere (og bulgarere), min nabo gennem næsten fire år er russer, og jeg har aldrig haft problemer med de folk. Og det var en russisk kvinde, som jeg desværre ikke fik taget billeder af, som kørte mig til busterminalen, uden at ville have penge for det, jeg kunne ikke en gang får lov til at betale for en kop cappuchino, osv.

BG Burgas bus1

Arkivfoto.

Jeg havde købt billet nogle dage før afrejsen, og det var det samme som på de sidste busture jeg havde prøvet i BG, to chauffører, til en tur på max 6 timer, kvittering for kufferten, og så det nye: jeg havde husket at bestille et sæde ud til midtergangen.

Langt det meste af turen foregik stille og roligt på motorvej, så der var masser af tid til at tænke. Det var min fjerde tur mod en nomadevinter i Asien. Og midt i oktober er det tidligste jeg har taget af sted. Vejret var stadig rimeligt, dagens før havde jeg set folk i T-shirts nede ved Sortehavet. Første og anden gang jeg tog af sted, var der sne på gaderne i Sofia, og på de fleste bakketoppe jeg havde set fra diverse busser. Men denne gang var der altså ingen sne, uanset hvor jeg kiggede.

Så der var masser af tid til at tænke. Sidste vinter var jeg næsten seks måneder i Jomtien, og da jeg kom tilbage til Burgas i Bulgarien i foråret 2018 var jeg ret sikker på, at jeg havde været på min sidste nomadevinter. I stedet ville jeg tage på to korte ferier, eksempelvis i Nepal hvor jeg har rejst meget gennem tiden via mit arbejde.

Men noget skete i løbet af sommeren. En stor del af mine godt 25 år i Asien har jeg haft familie i Indonesien, kender landet godt, og taler sproget rimeligt. Uden at gøre det her for privat, kan jeg fortælle at jeg fik kontakt med familien efter en alt alt for lang pause, og det var det gensyn jeg var på vej til. Og for at det skulle have en chance, ville jeg være i Indonesien så længe jeg kunne i følge regler for danske pensionisters ophold udenfor EU. Som om et gensyn og en genoptagelse af mit forhold til mine to børn ikke var nok, var der jo også det faktum, at jeg altid har været glad for Indonesien.

Et værelse i et værelseskompleks i Medan, Indonesiens tredjestørste by ventede, og jeg ville blive hentet i lufthavnen.

Til det daglige liv havde jeg også min TV- box med 600 TV_kanaler, hvor af jeg vel kun bruger 10. Ville det komme til at fungere? Og hvor meget havde Medan og omegnen forandret sig? Ville jeg savne Thailand? Ville jeg blive for meget alene uden vestlig kultur og bekendte? Ja der var meget der fyldte mit hoved på den bustur.

Det første busstop i Sofia er ved Expo. Normalt er det rimeligt nemt at finde en taxi de seks til otte km. til lufthavnen, men jeg måtte trække med min kuffert tre hundrede meter, mindst, inden en chauffør endelig havde lyst til at tjene nogle penge. Jeg har tidligere haft dårlige erfaringer med chauffører som kørte mig til lufthavnen. Men til min glædelige overraskelse fulgte chaufføren reglerne, og tallene på sit taximeter. 6 Lev, ca. 24.00 kr. og jeg blev så forhippet, at jeg gav ham 4 lev, 16.00 kr i drikkepenge. Den første gang jeg kørte den tur med taxi, forlangte chaufføren den gang 18 Lev. En god start på min lange rejse.

 

 

 

Denne hjemmeside bruger  HTTP Cookies