0
0
0
s2sdefault

Hvis man bosætter sig udenfor EU, eksempelvis i Thailand/ Asien, mens man stadig er forholdvis ung, risikerer man at skade sin kommende folkepension. Jeg ved ikke hvor mange der tænker over det, inden det er for sent.

KH tigger2

Adskillige år med folkeregisteradresse under palmerne, med tropiske strande indenfor rækkevidde, kan komme til at koste dig en stor del af din Folkepension.

Og jeg behøver ikke at gå ret langt for at finde én nuværende folkepensionist, som er ramt af kravet om at man skal bo mindst 40 år i Danmark eller EU inden man skal pensioneres. JEG er nemlig selv et "offer" for konsekvensen af at man ikke kan opfylde "40 års kravet".

Og jeg har ofte tænkt på den problematik, når jeg gang på gang møder yngre danskere, som har bosat sig i typisk Thailand, Asien eller i Filippinerne.

Jeg har ikke tal på antallet af førtidspensionister der er bosat, med officiel adresse udenfor Danmark / EU. (Vær obs på at jeg ikke er 100% sikker på om EU gælder for Danmark i kravet om de 40 år). Men når jeg i Pattaya/ Jomtien møder fastboende danskere, har de typisk været i Thailand i 10 til 15 år, også selv om de stadig har 10 til 15 år tilbage, inden de kan få deres Folkepension.

Jeg selv var bosat og arbejdede i Asien i mere end 25 år og blev forholdsvis hårdt ramt af 40 års kravet. Jeg er på det man i daglig tale kalder for "Brøkdelspension", og jeg får derfor kun udbetalt 29/40 dele af en Folkepension. Efter skat er det for mit vedkommende cirka 6.900 kr.

Og det samme gælder min ældrecheck. Også den beskæres med 11/40 dele. jeg klager ikke, har ikke brug for hverken en enkelt eller en hel pakke med tudekiks, men altså. Hvad nu hvis man er flyttet til eksempelvis Thailand som 35-årig?

Jeg har en god bekendt som netop rykket op i den aldergruppen, som normalt kvalificerer til Folkepension. Han er netop blevet totalt afvist som modtager af dansk Folkepension. Jeg ved det fordi han sendte mig en mail og spurgte hvordan jeg klarede kravet om 40 års kravet.

Denne hjemmeside bruger  HTTP Cookies