0
0
0
s2sdefault

Endelig. Jeg havde behov for at lande i Bangkok tidlig morgen, og søgte på en tidlig afgang fra min hjemmebane, Sofias internationale lufthavn. Normalt flyver jeg med et aftenfly. Og nu forstod jeg så, hvorfor Emirates aldrig var dukket op på mine søgninger hos Expedia, som jeg har brugt alle de fem år jeg har haft base ved Sortehavet.

A Airlines Emirates7

Da jeg bookede pladsen hos det glorværdige selskab, var jeg sååååååå begejstret for mit held, at jeg glemte at tjekke detaljerne. Jeg skal åbenbart lære hele livet.

A Airlines Emirates1

Det var nemlig først da jeg skulle tjekke ind i lufthavnen i Sofia, og så FlyDubai skiltet over tre skranker, at jeg blev klar over, at jeg skulle tilbringe sådan cirka halvdelen af flyturen til Bangkok i en knaldpotte af et lavprisfly med hvad der af følger.

A Airlines Emirates13

Blandt andet en gruppe bulgarske turister, som opførte sig som om at det var første gang de var oppe i et fly. Godt at de havde en rejseleder med, tænker jeg bare. Der var dessuden fem seks sportsfolk i kørestole med. Den gruppe var der sådan set færrest probblemer med, bortset fra at det tog tid at få kørestole og andet udstyr placeret.

A Airlines Emirates3

Værs`go, og velbekomme. 1 styk madpakke fra Fly Emirates. (Jeg ved det godt - jeg skulle bare have tjekket min billet inden jeg bookede og betalte).

A Airlines Emirates5

Væltet lokum. Det var hvad man da jeg var meget yngre kaldte en ret der så ud som retten her over. Jeg fik aldrig smagt på retten, spiste hvad der ellers var, og lod resten splatte ud så meget som den nu havde lysst til. Bvadr.

Flyet blev forsinket på grund af de mange kørestole. Bulgarerne takkede tusinde gange for at de spærrede mig vejen, så de selv og deres bedstemødre selv kunne komme ud. Ud over forsinkelsen, jeg vidste allerede ved landingen at jeg var sent på den, skulle jeg også have et boardingpas til den sidste del af turen fra Dubai til Bangkok.

Så jeg løb, første til skranken for transfers, og derefter til flyet. Og nåede det. Fik en god plads, dejlig mad og en øl til maden og en cognac til at sove på, og ankom i rimelig tid. Undervejs havde jeg frygtet, at de ikke nåede at få min kuffert med. Og det var med nervøs mave at jeg ventede på min kuffert. Men den var heldigvis med.

A Airlines AlItalia11

Da jeg søgte på et morgenfly fra Sofia, dukkede AlItalia op flere gange. Det selskab snupper jeg næste gang. For mig er lavprisfly helt i orden til en time eller to. Men ikke fem seks timer som på turen fra Sofia til Bangkok.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne hjemmeside bruger  HTTP Cookies