Samfund

contentmap_module

0
0
0
s2sdefault

"Der er bryllup i den næste gade. Vil du med?" Jeg svarede ja, selvfølgelig. "Det er fattige folk, du skal ikke forvente noget særligt," blev jeg advaret. "Og hvad så, de involverede familier vil gøre alt hvad de kan-" svarede jeg tilbage-

 A ID Bryllupvedskolen9

Bydelen Bandar Selemat i Millionbyen Medn, blev planeret og anlagt 40 til 50 år inden bilismen for alvor bredte sig ud til selv den lavere del af middelklassen. Beboerne var næsten 100 % fra Batak stammen Mandailing, fra en landsby i Nord Sumatra, nær ved Ækvator. Hvis du følger stien, eller gengen, som man kalder de smalle veje på indonesisk, kan du med lidt held se festen nede i enden af stien, gangen, vejen. Når nu pengene ikke er til at leje sig ind et fornemt sted, og vejen ikke er bred nok, ja så bruger man det man har.

A ID Bryllupvedskolen1

Da vi ankom, var sofaen, lejet til anledningen tom, parret som du ser her, kom dog ret hurtigt tilbage. Traditionen følges, og det betyder at brudeparret sidder til skue fra bryllupsfestens start, til dens slutning. Sidder er iøvrigt så meget sagt, stort set alle gæster vil nemlig fotograferes med brudeparret. Nederst i denne fotoblog kan du se, at de også måtte rejse sig, og ikke mindst smile i MIT selskab. :-D

A ID Bryllupvedskolen5

Et bryllup er en familiesag. Alle hjælper til. Plus naboer, som ud over at hjælpe til rent praktisk, også låner hus og verandaer ud. Jeg kender ikke værtsfamilien, og da slet ikke bruden og brudgommen, men jeg kunne da ikke lade være med tænke på hvad de to nygifte havde af hverdag, og hvad det ville ende med. Jeg tjekkede maver. Gommen vejede mindst fem kg for meget, mens brudens mave var flad, det kunne jeg ikke lade være at tjekke. En gang for 20 år siden var jeg med til nogle bekendtes bryllup. Hun var i sjette måned. Muslimer er også mennesker. Jo da.

A ID Bryllupvedskolen2

Naboer hjælper til. Her står den på saftevand og små retter. Chillisause og ketchup er en del af festen.

A ID Bryllupvedskolen3

Maden i de store fade er leveret udefra. Bryllupper er en hel industri, mad, scene, musikanlæg, stole og få borde.

A ID Bryllupvedskolen4

Festen var præget de to hyrede musikere, og ikke mindst de syngende gæster. Det er ret almindeligt i Medan, ja måske over hele Indonesien, at gæster synger en sang inden de går hjem. De to unge piger på billedet her over, var der utroligt knald på. Både på scenen, og nede på gaden, ca 35 cm under scenen.

A ID Bryllupvedskolen8

De tre unge familiemedlemmer tog sig af protokollen. Fik gæster til at skrive sig ind. Den gyldne boks har en sprække, hvor gæster presser en kuvert med penge ned gennem en sprække. Et system man blandt andet kender over hele Asien.

A ID Bryllupvedskolen14

 Op og stå. Bryllupsfesten havde cirka 500 gæster, så det er bare frem med lommeregneren. Parret har været oppe at stå mindst 100 gange.

A ID Bryllupvedskolen15

Og jeg slap ikke. Brudens familien ville med. En herlig lille fest. Havde en hvid kuvert med hvad der svarer til ca 75 kr. med. Håber at parret får glæde af gaven.

Skal i øvrigt med til et bryllup i min familie anden weekend i januar. Det bliver også spændende. Håber jeg.

Denne hjemmeside bruger  HTTP Cookies